Andreas Knudsen mentaltræner logo
Book tid
Trustpilot

2 pladser tilbage til øjeblikkelig start

Sådan vælger du den rigtige mentaltræner: tjekliste, spørgsmål og røde flag

Når jeg taler med mennesker, der overvejer mentaltræning, møder jeg ofte det samme spørgsmål: Hvordan ved jeg, om jeg vælger rigtigt?

Det er et godt spørgsmål, for titlen mentaltræner er ikke beskyttet. Det betyder, at der findes dygtige fagpersoner med solide metoder og høj etik, men også mennesker med flotte ord og meget lidt substans. Derfor giver det god mening at være grundig, før du siger ja til et forløb.

Jeg anbefaler altid, at du vælger ud fra tre ting på samme tid: dit mål, trænerens faglighed og den kemi, du mærker i samtalen. Hvis bare én af de tre mangler, bliver forløbet sjældent stærkt nok.

Start med dit eget behov

Det første valg handler faktisk ikke om træneren. Det handler om dig.

Hvis du er uklar på, hvad du ønsker hjælp til, bliver det svært at vurdere, om en mentaltræner passer til dig. Nogle søger hjælp til fokus og præstation. Andre vil have ro i hovedet, bedre søvn, mindre overtænkning eller mere mod i hverdagen. Nogle står midt i arbejdspres, studiestress eller en sportslig nedtur og har brug for konkrete værktøjer, der virker i praksis.

Jo mere præcis du er på dit behov, jo lettere bliver det at stille de rigtige spørgsmål.

Inden du booker en samtale, kan du derfor notere, hvad der fylder mest lige nu:

Hvis du kæmper med noget, der ligner en behandlingskrævende problematik, som svær angst, depression, traumer, misbrug eller spiseforstyrrelse, så skal du også være opmærksom på, om du har brug for en autoriseret psykolog eller anden sundhedsfaglig hjælp. En god mentaltræner kender sine grænser og siger det ærligt.

Det jeg selv ville tjekke først

Når jeg skal vurdere, om en mentaltræner er et godt match, ser jeg ikke kun på én ting. Jeg ser på helheden.

Det handler både om uddannelse, erfaring, metode, etik og opfølgning. Mange glemmer den sidste del, men den betyder meget. Et godt forløb er ikke bare gode samtaler. Det er også struktur, træning mellem sessioner og en tydelig retning.

Her er et enkelt overblik over det, jeg mener, du bør undersøge:

Det jeg tjekker Hvorfor det betyder noget Hvad jeg ville spørge om
Uddannelse og certificering Viser faglig tyngde og ofte også etiske rammer Hvilken uddannelse har du, og hvilke certificeringer arbejder du ud fra?
Erfaring med lignende udfordringer Giver større chance for relevante værktøjer Har du arbejdet med mennesker, der står i noget, der minder om mit?
Metode og tilgang Gør det tydeligt, hvordan træningen foregår Hvilke værktøjer bruger du typisk, og hvordan vælger du dem?
Kemi og kommunikation Tillid er en stor del af effekten Hvordan arbejder du med tryghed, ærlighed og forventningsafstemning?
Opfølgning og struktur Skaber fremdrift og ansvar Hvordan følger du op mellem sessionerne?
Etik og fortrolighed Beskytter dig og dine oplysninger Hvordan håndterer du fortrolighed, og hvor går dine faglige grænser?

Jeg ville også kigge på, om træneren har en tydelig profil. Ikke fordi alt skal være perfekt sat op, men fordi klarhed skaber tryghed. Hvis det er uklart, hvem træneren hjælper, hvordan forløbene fungerer, og hvad man kan forvente, så er det sjældent et godt tegn.

Spørgsmål der hurtigt afslører kvaliteten

Den første samtale skal ikke være en salgstale. Den skal give dig ro i maven.

Jeg synes, du skal bruge samtalen aktivt. Stil konkrete spørgsmål. Lyt ikke kun til ordene, men også til måden der bliver svaret på. Taler personen klart? Bliver du mødt ordentligt? Er svarene konkrete eller glider de af?

Når jeg selv vurderer en fagperson, ville jeg spørge sådan her:

  1. Baggrund: Hvilken uddannelse, træning eller certificering bygger du dit arbejde på?
  2. Erfaring: Hvem arbejder du typisk med, og hvilke udfordringer hjælper du oftest med?
  3. Metode: Hvordan foregår et forløb helt konkret fra første samtale til opfølgning?
  4. Tilpasning: Hvad gør du, hvis det, vi starter med, ikke virker godt nok for mig?
  5. Måling af fremgang: Hvordan vurderer vi, om jeg faktisk rykker mig?
  6. Etik og grænser: Hvornår vil du sige, at jeg i stedet bør tale med en psykolog eller anden fagperson?

Det sidste spørgsmål er undervurderet. En seriøs mentaltræner behøver ikke kunne hjælpe med alt. Tværtimod skaber det tillid, når en fagperson kender sit område og siger fra, når noget ligger udenfor.

Gode tegn i den første samtale

Der er nogle ting, jeg lægger mærke til med det samme, når jeg taler med et menneske, der tilbyder mentaltræning.

Lytter personen reelt, eller venter vedkommende bare på at tale om sig selv? Bliver der stillet opklarende spørgsmål? Er tonen rolig, respektfuld og tydelig? Får du følelsen af, at der er plads til dig, eller føler du dig skubbet ind i en færdig model?

God kemi handler ikke om, at træneren skal være “ligesom dig”. Det handler om, at du føler dig set, mødt og taget alvorligt. Du må gerne blive udfordret, men du skal ikke føle dig presset eller talt ned til.

Et andet godt tegn er realistiske forventninger. Hvis en mentaltræner siger, at forandring kræver træning, ærlighed og tid, så er det som regel sundt. Hvis du derimod får indtryk af, at alt bliver let og hurtigt, så skal dine alarmklokker ringe.

Jeg ser også positivt på tydelighed omkring rammer. Pris, varighed, fortrolighed, afbud, opfølgning og mål bør være nemme at få svar på.

Røde flag du ikke skal overse

De fleste mærker faktisk røde flag ret tidligt. Problemet er bare, at mange ignorerer dem, fordi de håber, at det nok bliver godt.

Det kan blive dyrt.

Hvis du bliver mødt med store ord, vage svar eller mærkelig energi, så tag det alvorligt. Du skylder ikke nogen at fortsætte en dialog, der ikke føles tryg eller ordentlig.

Her er nogle tegn, jeg ville reagere på med det samme:

Jeg bliver især skeptisk, hvis en træner taler ned om andre fagpersoner, lover noget meget stort uden at kende din situation, eller forsøger at presse dig til en hurtig beslutning. Godt arbejde kræver tillid, ikke pres.

Mentaltræner, coach eller psykolog?

Det spørgsmål møder jeg tit, og det er helt fair, for grænserne kan virke uklare.

En mentaltræner arbejder ofte med fokus, vaner, præstation, selvledelse, tankemønstre, motivation, ro under pres og konkrete mentale værktøjer. En psykolog arbejder med psykologisk udredning, behandling og dybere kliniske problemstillinger, alt efter uddannelse og autorisation. En coach kan dække bredt, men kvaliteten afhænger meget af baggrund, træning og etik.

Derfor er det ikke nok at se på titlen alene. Du skal se på kompetencerne bag titlen.

Hvis du står med præstationspres i sport, arbejdsliv eller studieliv, kan en dygtig mentaltræner være et rigtig godt valg. Hvis du samtidig er ramt af tung mistrivsel, alvorlig angst eller depression, kan det være mere rigtigt at starte et andet sted eller kombinere støtten med en autoriseret fagperson.

Jeg mener, at det er et kvalitetstegn, når en mentaltræner tør sige: “Det her ligger udenfor mit felt.”

Se på forløbet, ikke bare på personen

Mange vælger ud fra, om træneren virker sympatisk. Det er forståeligt, men ikke nok.

Du skal også kigge på selve forløbet. Hvordan bliver målene sat? Hvad sker der mellem sessionerne? Er der konkrete øvelser? Får du sparring undervejs? Er der opfølgning på det, I har arbejdet med? Uden den del bliver mentaltræning ofte for løs og for tilfældig.

Jeg tror meget på, at forandring bliver stærkere, når den bliver omsat til handling i hverdagen. Derfor giver det mening at vælge en træner, der kan gøre det mentale arbejde jordnært og brugbart. Ikke kun inspirerende i samtalen, men også anvendeligt tirsdag morgen, når presset rammer igen.

Pris betyder også noget, men den bør ikke stå alene. Billigst er ikke altid bedst, og dyrest er bestemt heller ikke en garanti for kvalitet. Jeg ville hellere betale for et klart og struktureret forløb med god opfølgning end for flotte ord uden retning.

I mine egne 1:1-forløb starter jeg altid med en uforpligtende afklaringssamtale, fordi jeg mener, at begge parter skal kunne mærke efter, før vi går i gang. Jeg arbejder bedst, når der er klarhed om mål, forventninger og næste skridt. Den tilgang synes jeg også, du skal forvente af andre.

Kemi er ikke bare en mavefornemmelse

Kemi kan lyde lidt blødt, men det er faktisk meget konkret.

Hvis du ikke føler dig tryg nok til at være ærlig, bliver arbejdet overfladisk. Hvis du holder igen, fordi du ikke føler dig forstået, går du glip af det, der kunne have flyttet dig. Og hvis du føler dig dømt, lukker du typisk mere ned, end du åbner op.

Derfor skal du tage din oplevelse alvorligt efter første samtale. Ikke som en tilfældig stemning, men som data. Følte du dig lyttet til? Fik du mere klarhed? Var der ro og retning? Eller gik du derfra mere forvirret end før?

Det er ikke nok, at træneren virker dygtig. Du skal også kunne arbejde sammen med personen.

En enkel måde at træffe valget på

Hvis du står mellem to eller tre mulige mentaltrænere, behøver du ikke gøre det mere kompliceret, end det er.

Tal med dem. Stil de samme spørgsmål. Sammenlign svarene. Mærk forskellen.

Jeg ville gøre det sådan her:

  1. Book en kort afklaringssamtale med 2 til 3 personer
  2. Stil de samme spørgsmål til alle
  3. Vurder faglighed, kemi og klarhed samlet
  4. Vælg den person, der giver dig mest tillid og mest retning

Hvis du er i tvivl efter første samtale, er det i sig selv et signal. Det rigtige match føles ikke nødvendigvis nemt eller hyggeligt hele tiden, men det føles tydeligt. Du mærker som regel, om du sidder overfor et menneske, der lytter, forstår og kan hjælpe dig videre på en måde, der giver mening i dit liv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *